Vi ved, at social trivsel er én af de vigtigste forudsætninger for et godt skoleliv og en mobbefri skolekultur.
Vi ved, at social trivsel har afgørende betydning for elevernes selvværd samhørighedsfølelse og livskvalitet.
Vi ved, at social trivsel danner grundlag for positive læringsprocesser og dermed faglighed – glade børn lærer bedst.
Derfor er det vigtigt at understrege betydningen af, at vi hver især - børn som voksne, herunder forældre - lægger mange kræfter i for at sikre trivslen i vores skole.
Effekten forstærkes nemlig af, at vi alle på og omkring skolen arbejder med en fælles og koordineret indsats.
Hvad forstår vi ved trivsel?
Karakteristiske træk ved god trivsel er, at alle føler sig godt tilpas på skolen, at alle bliver accepteret og kan acceptere forskelligheder hos andre. Det er desuden vigtigt, at alle har et trygt tilhørsforhold til sin klasse, til sin afdeling og til sine kollegaer. Alle skal være glade for at være på skolen. Forældrene har også sammen med skolen et stort ansvar for at skabe den gode trivsel i forhold til mobning bl.a. ved at opfordre deres børn til ikke at deltage i mobning. I stedet bør forældre opmuntre deres børn til at hjælpe deres kammerater, når de er vidne til, at kammeraterne bliver udsat for mobning. Det vil være medvirkende til, at mobning ikke finder sted.
Hvad forstår vi ved mobning?
Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger, eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller konflikter mellem børn. Derfor er det vigtigt at præcisere begrebet.
Vi definerer mobning på følgende måde:
”En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer”.
Negative handlinger kan f.eks. være:
- Direkte fysisk vold, f.eks. skub, slag, spark etc.
- Handlinger - også elektroniske - ledsaget af trusler og hån, som det at sige og vise ubehagelige og ondskabsfulde ting.
- Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.
- Negative handlinger, som udtrykkes mere direkte gennem isolering og udelukkelse fra gruppen.
Mobning, konflikter og drillerier hænger sammen, men der er alligevel en forskel.
Der er en gradvis overgang fra drillerier til egentlig mobning, og det viser sig i praksis, at mobning ofte kan starte som generende og grovere drillerier.
Drilleri
Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment, men det er ikke sikkert, at vedkommende drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver kede af det.
Konflikter
Konflikter er en naturlig del af livet, og alle oplever dem, også på skolen. Det er måden konflikter håndteres på, der afgør, om det fører til en positiv udvikling, eller de bliver ødelæggende for det sociale miljø i klassen.
Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er tale om mobning, når to fysisk og psykisk lige stærke perso- ner er involveret i en konflikt eller oppe at slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om asym- metri i magtforholdet mellem de involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid.
For at man kan tale om mobning, skal en person altså gentagne gange have været udsat for ubehagelig, ned- værdigende og sårende handling fra en eller flere personer, der bevidst udfører disse negative handlinger.
Det overordnede mål med vores mobbepolitik er, at vi ikke accepterer mobning, og vi handler, hvis det kommer til vores kendskab. Vi vil desuden aktivt opbygge et miljø, der kan forebygge og minimere antallet af børn, der udsættes for mobning og andre krænkelser.
Vi har 3 forskellige tilgange til handlinger i relation til mobning
Forebyggende elementer
- Anerkende hinandens ret til at være forskellige og grundlæggende acceptere hinanden, sådan som vi nu engang er.
- Bruge et sprog, som er med til at fremme trivslen, hvor vi i høj grad lytter til hinanden og anerkender og bemærker, når en kollega eller et barn har gjort noget godt, og hvor vi ikke bagtaler hinanden.
- Jævnligt bør der i klassen og i SFO spørges ind til og følges op på, hvordan det går med klassens trivsel og trivslen i SFO
- Spørgeskemaundersøgelse eller anden dokumentation for elevernes trivsel og omfanget af mobning.
- En undersøgelse som laves i forbindelse med undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø.
Behandlende elementer
Handleberedskab, når det konstateres, at et barn udsættes for mobning:
- Grundig samtale med det barn, der har været udsat for mobning.
- Vurdering af om der kræves særlig beskyttelse af den mobbede.
- Første samtale med det barn, der har mobbet.
- Udarbejdelse og beslutning om det videre forløb.
- (Skal klassen involveres eller kun tilskuerne til episoden. Skal der iværksættes særlige tiltag i grup- pen/klassen, og hvordan skal en evt. opfølgende indsats være).
- Orientering af forældre, ledelse og øvrige lærere/pædagoger
- (Det behøver ikke nødvendigvis være i denne rækkefølge, og den konkrete situation må afgøre, hvem der skal orienteres og hvornår. I første omgang er det naturligt de implicerede forældre, det drejer sig om, og igen må den konkrete situation afgøre, om øvrige forældre skal orienteres og hvordan).
De sidste punkter er ikke altid aktuelle og må medtages afhængig af den aktuelle situation:
- Involvering af forældre i det videre arbejde – evt. hele forældregruppen.
- Evt. inddragelse af ledelse eller psykolog.
- Opfølgning på forløbet og justering af plan.
- Evt. sanktioner, hvis mobningen fortsætter.
Sundhedsfremmende (kompetencefremmende) elementer
- Bibringe eleverne kompetence til at kunne løse konflikter (konflikthåndtering).
- Arbejde med børnenes sociale kompetencer (Trin for Trin, Holdning og Handling).
- Alle klasser og SFO udarbejder egne spilleregler for at fremme den sociale trivsel og forståelse.
- Evt. afholdelse af kurser i konflikthåndtering og mægling for både børn og voksen.
- Der forventes, at man i løbet af 0., 1., 4. og 7. årgang arbejder omkring social samvær.
Godkendt af skolebestyrelsen 8. juni 2011